Papa Ranthe's Jazzband
Jeg gik både i Thomas P. Hejles Ungdomshus på Nørrevold og i Vesterbros Ungdomsgård. I 1956 var traditionel jazz det de unge kunne lide, og dansede jitterbug til. Efter filmen Rock around the Clock blev vist i Bristol på Strøget det år, begyndte den spæde start på Rock'n'Roll i Danmark.
I Thomas P. Hejles Ungdomshus spillede et traditionelt jazzband kaldet Papa Ranthe's Jazzband. Da deres trommeslager skulle ind som soldat, blev jeg tilbudt tjansen.Spillesteder: Ungdomsklubber og skoleballer samt forskellige jazzklubber.
Fotos fra Metronome Studio
Trompet: Carsten Ranthe - Trombone: Erik - Klarinet: Christian Birch
Kontrabas: Jørgen - Banjo: "Banjo" - Trommer: Torben Sardorf
Koncentreret ung mand
Bandet blev i forbindelse med en indspilning for Smash Records omdøbt til Ranthe-Birch's Smash Band, Vi indspillede to singleplader i Metronome Studio på Vibevej, København N
Min allerførste pladeindspilning 14 år gammel.
Titlerne var :En lille pige i flade sko og Jeg vil bygge en verden.
Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes og Mary Don't You Weep (Åh Marie Jeg Vil Hjem Til Dig)
Og op til jul : Jingle Bells og Det kimer nu til julefest.
Her kan du høre: En lille pige i flade sko, Jeg vil bygge en verden, Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes, og Mary Don't You Weep.
Læg mærke til trommespillet, især i de sidste 3 numre, ingen synkoperinger på stortrommen, lige ud af landevejen.
Men 2 og 4 vældig markeret. Så overgangen til Rock'n'Roll var ikke så svær. Men svinger det gør det sgu.