Dansk Melodi Grand Prix 1966



Mit efternavn er som sædvanlig stavet forkert.
Her er ender det på ph andre gange ff.



Til ære for fotograferne skulle jeg give Ulla Pia et los, så hun kom ind på scenen som vinder.

Dario Campeotto skulle den 5. februar deltage med sangen Hjerte for hjerte i Tivolis Koncertsal, og bad om at få mig med på trommer. Det godtog Danmarks Radio.
The Hitmakers skulle den uge spille på Africano i Esbjerg. Så onsdag, torsdag og fredag var jeg nød til at tage en taxi til Billund, derfra flyet til Kastrup, så med taxi til Radiohuset, for at øve med Melodi Grand Prix-orkestret. Om eftermiddagen var det retur, for at spille om aftenen. Jeg havde lånt trommer i Esbjerg, og havde mine egne til brug i København.
Jeg mødte op i Radiohuset træt og langskægget, iført cowboybukser og læderjakke. Dirigenten Arne Lamberth bød mig velkommen og viste mig, hvor jeg kunne stille trommerne op. Han sagde de ville spille numret igennem et par gange, så kunne jeg danne mig et indtryk af det. Jeg spurgte om der var en node, der kiggede 30 musikere forundret på mig. Efter at have spillet Hjerte for hjerte igennem 4 gange uden fejl fra min side, var en ung popmusiker accepteret af de gamle musikere. Men melodien var nu heller ikke særlig kompliceret.
Jeg kan ikke huske hvem der fandt på, at jeg skulle være solist sammen med Dario; men pludselig skulle der tages mål til et jakkesæt magen til Dario's. Det var ubehageligt at sidde på scenen 5 meter fra orkestergraven, lyden blev jo lidt forsinket. Men jeg vænnede mig til det under generalprøven.



Journalister, musikere og TV-personale havde tippet os som vindere; men det blev Ulla Pia der vandt med melodien Stop mens legen er god, og vi endte desværre som nummer sjok.

 

Apropos accept af den nye musikstil fra musikere inden for Jazz-, Swing- og Dansemusik, er her et foto af Melvis Rockband i KB Hallen 1959. Man ser tydeligt de overbærende smil på musikerne bagved. Men de blev sgu klogere.

 

I Storkøbenhavn spillede vi om hverdagen i HitHouse (hvor dette billede er fra) - Le Carrousel - Star Club - .
I Weekenderne i Gladsaxe Teen-Club - Søborg Teen-Club - Lyngby Teen-Club - Blue Star Club, Ballerup - Brøndby Pop Club, som en ung Hans Otto Bisgaard var med til at lede.

HitHouse var ejet af Poul Parris, og ledet af svigersønnen Poul Borum (ikke forfatteren).
Der spillede altid 2 bands skiftevis.
Læg mærke til det store skilt over HitHouse Dancing, hvor Hitmakers reklamerer for Coca Cola.
Poul Parris var tidligt ude til det med sponsorer.

 


Indgangen til Le Carrousel - det nuværende Palads Biografer.

 

 


Torben Sardorf nr 3 fra venstre hygger sig med The Epics ved karussel-baren.

 


Foto fra scenen i Le Carrousel.

 

Arne Worsøe uden for Revolution, hans nyerhvervelse.

Worsøe købte Star Club på Åboulevarden efter at politiet havde taget bevillingen fra Bent Hasebart.
Begrundelsen: det var en narkobule.

Worsøe ville lave det til et sted for den eksperimentelle beatmusik, og omdøbte det til Revolution.

 


Fra popbladet BEAT - Foto fra TV-Byen. Udsendelsen hed Firklang.

 


Jørgen, Steen og Torben venter på Bjarne Hovedbanegården.

 


Karikaturtegning omhandlende udsendelsen Firklang.

 

Fra TV "Klar i studiet", bemærk Opart belysningen, selv Jørgens støvler var Opart.

 

Jeg har også medvirket som studiemusiker på ASA Film.
Det var Kim Marott, der havde skrevet musikken til filmen Naboerne fra 1966, og Søren Christian Christensen var musikalsk leder. Kim Marott spillede guitar og mundharpe, så vidt jeg husker hed bassisten Hans Dahl og så mig på trommer.
Det var en ny oplevelse at spille til et filmlærred uden lyd.
Jeg har kun taget et enkelt klip fra starten af filmen, der starter med mine trommer.


 

 


Fra bladet TOP POP 1966.

Stående fra venstre Torben Sardorf (Hitmakers) - Peter Belli (Rivalerne) - Rudolph Hansen (Defenders) -
knælende Ole Bredahl (Sir Henry and his Butlers) - John Andersen (Rocking Ghost).

 


Vi kom også Bio Foska kartonerne, hvor Bjarne var et kendt ansigt i forvejen.

 


Fra bladet Børge fra juli 1966 af tre af de mest populære grupper på det tidspunkt. The Hitmakers - The Defenders - Peter Belli & Les Rivals og Joe E. Carter's Group.
SBA fik efterhånden så mange grupper i deres stald, og da de ville hæve provisionen fra 10% til 20%, sagde vi fra.

 

Den 1.september 1966 skiftede vi personlig manager, fra SBA ved Niels Wenkens til Bendix Music ved Arne Worsøe


Kim Friis-Møller - Bent Janstoft - Arne Worsøe - Erik Thomsen - Lise Juncker - Jerry Ritz
Billedet er fra Vi Unge marts 1967

 


Hitmakers blev samlet igen maj måned 1993, i programmet Hit, Hærg og Hentehår i DR TV.
Vi havde lånt bassisten Rudolph Hansen fra The Cliffters som forstærkning, dog her på guitar.
Vi spillede Da Doo Ron Ron og Stop The Music.

 

 

Den 17. november 1966 tog vi på 12 dages turné til England.
På de to fridage vi havde blev vi guidet rundt på London's listige steder af The Tremeloes, der lige havde brudt med Brian Poole.
I deres pladestudie indspillede vi pladen So much in love, et nummer skrevet af Mick Jagger & Keith Richard.


Hitmakers fotograferet med Big Ben i baggrunden.

 

Jeg var studiemusiker på 4 numre med John Inglis Group.
Her er 2 af numrene "I'm Looking For" og "Tell Me", som blev udsendt for et Sæbefirma som reklameplade i 1967.
Sang & guitar: John Inglis - Bas: Ricky Charman - Trommer: Torben Sardorf.
Begge numre komponeret af John Inglis.


Du skal installere Windows Mediaplayer

 


Arne Worsøe-Hank Marvin-Cliff Richard-Mylle

Arne Worsøe inviterede 50 personer med vedhæng til en udsøgt middag og derefter koncert. En utrolig flot gestus. Alle 4 fra Hitmakers var med, og vi fik en dejlig aften. Så endnu en gang tak Arne.
Nedenunder links til videoer med 4 numre som Cliff & Shadows spillede i Foium:

Cliff Richard & The Shadows  i Forum
 

den 21.november 2009, 48 år efter Mercur City.


Bruce Welch - Brian Bennett - Cliff Richard - Hank Marvin


Cliff Richard

 

Hitmakers i Visevershuset 1988

Inden KB Hallens 50 års jubilæum 1988, fik vi lov at låne Melvis Rockband's instrumenter, så vi kunne øve os. Jeg spillede selv med Melvis på det tidspunkt, så der var dømt overarbejde, mens de andre holdt pause.

 

KB Hallens 50 års jubilæum i 1988

 

Her er et videoklip med Hitmakers 20 år efter vi var stoppet. Det taget i betragtning synes jeg de 3 andre klarede det fantastisk.
Det er optaget af Ib Stjernekilde, vores tidligere roadie fra Beatles koncerten, med et videokamera med mikrofon.
I 1988 var et sådant temmelig tungt, så derfor forekommer der lidt rystelser. Men lyd og billede er acceptabelt.
Vi bliver præsenteret af Hans Otto Bisgaard og Jørgen Herbert, og vi spiller Da Doo Ron Ron - Happy Together - Stop The Music

 

KB Hallens 50 års jubilæum i 1988 Trommesolo

Jeg var kendt for min trommesolo siden Little Freddie And His Rockboys i 1959.
Desværre blev den aldrig produceret på plade.

Jeg har klippet i videoen, så her følger et potpourri bestående af "Twist & Shout", "Do you wanna dance", "I saw her standing there" og trommesolo til slut.

 

Hitmakers Fuldt Hus I Østre Gasværk med Stop The Music.

 

Jørgen de Mylius fyldte 50 år i 1996.
Det blev fejret på Færgen Sjælland, med en masse indbudte fra dengang i 60'erne.

Der var flere der optrådte, der iblandt Hitmakers. Vi spillede et af Mylle's favoritnumre It's Now Or Never.
Vi har aldrig haft den på repertoiret; men det gik da meget godt. Selvom Bjarne brugte Rudolph's 5-strengede bas, hvilket voldte ham en del besvær.

Tommy Seebach akkompagnerede os på sit keyboard, og det lagde en god baggrund, han var et dejligt menneske og en fantastisk  musiker.

 

Tilbage til forsiden

Næste side